Psykoterapi / Kropterapi

Et trygt rum kan hjælpe dig

  • Står du med udfordringer i livet, og har du brug for en at dele dem med?
  • Føler du, at du har brug for hjælp, så du kan komme videre?

Psykoterapi er en støtte til dig, som gerne vil arbejde med dig selv og have det bedre. Du kan have behov for psykoterapi i mange sammenhænge. Det kan være, hvis du er i sorg og krise, ønsker at udvikle dig, har svært ved at knytte dig til andre, har udfordringer i dit parforhold, kæmper med gamle uhensigtsmæssige handlemønstre, føler stress, har lavt selvværd, oplever angst eller har et misbrug eller er medmisbruger. Du kan også have brug for psykoterapi og støtte, hvis du er udfordret i forhold til din seksualitet, mærker tegn på depression, har vanskeligt ved relationer, oplever skam eller føler dig forkert.

Måske tænker du rigtig meget over en masse ting i dit liv, men har svært ved at mærke, hvad du skal gøre, og hvad du virkelig vil. Vores krop og hoved hænger sammen, men ofte er der konflikt mellem de to. Fordi vi oplever vores følelser anderledes end vores tanker, har vi svært ved at handle. Psykoterapi kan være en støtte ind i det, som kan forbinde det, du ved, med det, du føler.

Går du i psykoterapi hos mig, vil jeg møde dig med nærvær og kontakt og støtte dig lige der, hvor du er nu med de behov, du har. Det betyder meget for mig at skabe et trygt rum, hvor du kan være, som du er, med det, som optager dig.

I individuel psykoterapi er det dig, som er i fokus. Jeg arbejder både med dine tanker og din krops signaler og har fokus på de ressourcer, du har. For mig er det vigtigt, at vi ser på hele dig og er opmærksomme på både din krop, din krops impulser og det, der kommer frem i vores samtaler.

Måske overvejer du, hvilken form for terapi der egner sig til dig. Og det er også naturligt at være nysgerrig på, hvilken terapiform terapeuten bruger. Er det kognitiv terapi, kunstterapi eller en helt tredje form for terapi? Jeg er uddannet organisk psykoterapeut, men for mig har det langt større betydning, om der er god kemi imellem dig som klient og mig som behandler, end hvilken terapiform der er tale om. Det er den gode kontakt og nærværet og muligheden for at skabe et trygt rum, som skal hjælpe dig og støtte den proces, du skal igennem. Og derfor ligger det mig allermest på sinde, så kommer selve terapiformen i anden række.

Hos mig skal du føle dig mødt og føle, at du kan sige alt, også når du måske skammer dig over noget, du har gjort. Det kan være, at du en dag siger, at du vil gå fra din partner, og næste gang vi ses, er du ved at købe en ny lejlighed sammen med ham. Jeg er der for dig der, hvor du er, og jeg ved, at ting tager tid, og der er meget, du måske skal arbejde med. Sammen tager vi fat der, hvor du har brug for det. Og jeg dømmer dig aldrig. Det er vigtigt for mig, at du altid ved, at du kan være 100 procent ærlig over for mig. Med tillid kan vi nå rigtig langt.Ønsker du at starte i terapi er du meget velkommen til at kontakte mig:

Arbejdsområder

Psykoterapi


Parterapi


Gruppeterapi


Udviklingsgrupper


Supervision


Individuel supervision


Kvinder, der elsker for meget


Kurser

Er psykoterapi det rigtige for dig?

Det er vigtigt for mig, at vi finder den løsning der passer bedst til dig.
Kontakt mig i dag, så vi i fællesskab kan finde det rette for dig.

Nærvær og kontakt er altafgørende for mig

Jeg er uddannet og godkendt kropterapeut, organisk psykoterapeut, sorg/krise-terapeut, supervisor samt relationel biologisk traumeterapeut.